Cookie information

Findvinen.dk anvender teknologier, herunder cookies, til at indsamle oplysninger omkring dig til forskellige formål. Herunder funktionalitet, statistik og markedsføring.

Ved at trykke på "Accepter alle" giver du samtykke til alle disse formål. Du kan også aktivt tilkendegive hvilke cookies du vil give samtykke til.

For at kunne tilbyde dig alle fordele som klubmedlem, har vi behov for accept af alle cookies.
Du kan læse mere omkring brug af cookies her

Indtast din søgning
 
TjekFind vine fra hele verden
TjekHurtig levering 1-4 hverdage på lagervarer
TjekTårnhøj kvalitet fra små producenter
MenuMenu
Luk
Favorit
Definido hvid 2022

Definido hvid 2022

Varenr. vho_11441
1 pr. fl.
420,00DKK
6 pr. fl.
410,00DKK
På lager, klar til levering
Forventet leveringstid: Lev. 1-2 dage
Mere info

Super præcis cremet hvidvin med stor mundfylde 


Vinhuset

Dette er en af fire vine i Carlos Raposos nye projekt (ultimo 2022) som han kalder World Wide Wines (WWW).

Carlo (se ham præsentere sin vin ved at klikke på det lille billede af ham), har siden sin ungdom arbejdet stålfast og sikkert frem imod at blive en af Portugals dygtigste unge vinmagere. Som blot 16-årig startede han på den eneste ønologi-kostskole i Bairrada. Efter endt studentereksamen i ønologi tog han som blot 20 årig til Frankrig (uden at kunne et ord fransk) for at studere vin i Bordeaux og Bourgogne. Det blev til en Bachelor i vitikultur fra universitetet i Bourgogne og en kandidatgrad i ønologi fra universitetet i Bordeaux - begge dele taget på fransk !

Efter at have lavet vin i Bordeaux, Bourgogne og Napa Valley, vender Carlos i 2011 hjem til Portugal, hvor han bliver ansat hos Dirk Niepoort. Han får hurtigt ansvaret for al produktion på gården Quinta de Nápoles i Dourodalen, og avancerer derfra til rollen som Head Winemaker i Niepoort-koncernen. Carlos har haft ansvaret for store vine som Batuta, Robusta og Redoma i Niepoorts portefølje, foruden en række af de projekter Dirk Niepoort har kastet sig over i løbet af 10'erne.

I 2018 forlod Carlos Niepoort for at vende hjem til Dão. I fødebyen Nelas etablerede han sig i onklens nedlagte vineri, hvor han startede projektet Vinhos Imperfeitos. Et projekt der i december 2019 barslede med tre hvidvine: 3 Pontos, D&V code og Imperfeito. Vinene opnåede hurtigt stor berømmelse i Portugal, og fik fremragende karakterer fra internationale og nationale vinanmeldere. De tre vine der også kan får hos Vinho, er helt i en klasse for sig. Der er tale om virkeligt virtuøst vinmageri. Men sådan noget smitter også af på prisen, og derfor besluttede Carlos i 2020 at frigive fire nye vine under brandet World Wild Wines. Det er store vine alle fire, men i en prisklasse hvor det er lidt nemmere at være med.

Det er ikke urimeligt at påstå, at Carlos er besat af kvalitet. Han er ikke bange for at forlange det bedste. Det stod klart da han lancerede Vinhos Imperfeitos (uperfekte vine). Men mange af de krav han stillede til leverandørerne for at få lov til at være med i det (u)perfekte projekt går igen i World Wild Wines. Således er der gennemført menneskelig kontrol af samtlige propper der er anvendt i projektet, så risikoen for at få en vin med prop skulle være minimal.

Vinen

Hvidvinen er lavet dels på field blends, dels på druer fra monovarietale marker. Alle de bidragende marker er ejet af de facto økologiske producenter, stokkene er mellem 60 og 100 år gamle og markerne er udvalgt af Carlos selv. Så vinen repræsenterer et rigt udvalg af druesorter fra hele Dão-regionen såsom Encruzado, Malvasia Fina, Uva Cão, Rabo de ovelha og mange andre.

Druerne er manuelt høstede og transporteret til vineriet i 15 kg kasser for at give dem optimal beskyttelse mod ukontrolleret gæring. Druerne blev presset nænsomt og mosten fik lov til at dryppe fra skallerne over de næste 24 timer. Vinen gærede på brugte franske egetræsfade fra Puligny-Montrachet, hvor den også lå sur lie, med jævnlig bâtonnage.

Vinen fremstår fint citrusfarvet og har stor mundfylde og opfattes på samme tid lækkert cremet. I næsen har den i starten noter af hvide blomster, stenfrugt og havluft, men når den får lidt luft og lidt højere temperatur er det frugten der tager over. Og så har den den vanvittige præcision, som kendetegner stort vinmageri.
Vinen er levende og har en en overraskende krydret note, som jeg aldrig har oplevet i en hvidvin. Eftersmagen er meget lang, med noter af både salt og røg. En virkelig flot vin - der kan lidt af hver. Da vi smagte den første gang var det f.eks. til en chouriço - det er der ikke mange hvidvine der klarer ! 

Drik den til ovnbagt fisk, skaldyr, eller portugisisk skaldyrs-ris. Eller til cremede hvide oste. Den kan også nydes til vegetariske retter på majroer, søde kartofler og beder. Vi synes du skal lave en grillet pigvar med grønne asparges og ovnstegte søde kartofler til. Det bliver en dejlig aften!

Bemærk: Iflg. dansk lovgivning er minimumsalderen for at købe denne vin 16 år.

Facebook
×
Senest sete
Gemt
×
Vis alle