Indtast din søgning
 
TjekFind vine fra hele verden
TjekHurtig levering 1-4 hverdage på lagervarer
TjekTårnhøj kvalitet fra små producenter
MenuMenu
Luk
Favorit
Quinta do Pinto Tinta Miúda 2004

Quinta do Pinto Tinta Miúda 2004

Varenr. vho_10022
1 pr. fl.
340,00DKK
6 pr. fl.
330,00DKK
På lager, klar til levering
Forventet leveringstid: Lev. 1-2 dage
Vinhus
Quinta do Pinto
Mere info

Enkeltdrue-rødvin med 13 års flaskelagring...og et strejf af mint !

Her er en ganske særlig vin fra Rita Pintos hånd. Tinta Miúda er en druesort der stammer fra Alenquer regionen, og som udtrykker regionens kvaliteter smukt særligt på jorden hos Pinto familien. Det er en drue der gennem nogle årtier har været tæt på udryddelse og kun har haft få producenter der har holdt ved. En af dem er netop Quinta do Pinto, og derfor har man her gamle Tinta Miúda stokke, som vinen her er produceret på druer fra. 

Årsagen til at Tinta Miúda har været truet, er nok først og fremmest, at den kan være vanskelig at have med at gøre både i marken og i vineriet. Den yder ikke hvert år, og når den gør skal den have rigtig god tid i både fade og på flaske inden man kan afgøre om vinen har potentiale eller ej. 

Denne version fra 2004 er kommet flot ud på den anden side af nåleøjet og er nu drikkeklar - men har stadig potentiale til yderligere modning i flasken. I glasset er den granatrød, med hints af brunt, der kommer af de 13 år vinen har haft på flaske allerede.

I næsen har den intens duft af røde frugter, og med vedholdende noter af særligt pinje og rosin, med et strejf af mint. På tungen er vinen intens med stor moden frugt og vedholdende og velstrukturerede tanniner. Vinen har en distinkt men dog afbalanceret syre. Eftersmagen er lang og elegant. En vin der er skabt til særlige lejligheder.

Vinen understreger flot elegante kødretter, hvor det er kødets smag og kvalitet der er i fokus, som f.eks. en krogmodnet ribeye med hvidløgssmør og håndskårne pomfritter.

Bemærk: Ifølge dansk lovgivning er minimumsalderen for køb af denne vin 16 år.

Læs mere om Quinta do Pinto her.
 
Facebook
×
Senest sete
Gemt
×
Vis alle