Indtast din søgning
 
TjekFind vine fra hele verden
TjekHurtig levering 1-4 hverdage på lagervarer
TjekTårnhøj kvalitet fra små producenter
MenuMenu
Luk
Favorit
Quinta dos Roques Colheita Tinto 1994

Quinta dos Roques Colheita Tinto 1994

Varenr. vho_10241
1 pr. fl.
485,00DKK
6 pr. fl.
475,00DKK
På lager, klar til levering
Forventet leveringstid: Lev. 1-2 dage
Vinhus
Quinta dos Roques
Mere info
Gammel vin med stor smagskompleksitet

Her har vi noget der bestemt ikke kan kaldes en nyhed: En original rød Colheita fra 1994. Det er Quinta dos Roques fra Dão, der står bag denne vin. Hvis du checker deres nuværende version af denne vin skriver vi netop at den har et langt større gemmepotentiale end man skulle tro for en vin der koster omkring 100 kroner (som 2017 gør), men nu kan vi faktisk bevise det. Vinen blev serveret til Restaurant Kokkeriets 25 års jubilæum i november 2019 og feedbacket var klart og tydeligt: Imponerende frisk og levende vin, selv efter 25 år.

Naturligvis kan man fornemme, at dette er en gammel vin. Den er blevet lidt mat i farven i forhold til den unge Colheita. Den har en tawny-agtig farve med granatrød kerne og en vandet ring i kanten. Men når du får den i næsen vil du opleve en frugtig åbning med en ren og krydret duft, med et animalsk strejf af blod og våd hingst. Meget imponerende duftudvikling med både primære, sekundære og tertiære aromaer. Frugten du får i næsen har noter af tranebær og tyttebær - og vinen giver helt klart en tydelig fornemmelse af skovbund.

Vinen er tør og med medium syre. Tanninerne er ekstremt velpolerede - man får helt klart fornemmelsen af at der her er brugt rigeligt tid med sandpapir korn 200. Kroppen er stor og præcis med en dejlig mundfylde i midten af munden. Den har en medium smagsintensitet men til gengæld høj smagskompleksitet. Frugten tenderer brombær og den vegetale fornemmelse fra næsen går igen i munden, med en snert af nyslået græs og cedertræ.
Særligt i eftermagen får man denne her cigarkassefornemmelse i den lange eftersmag der udover cedertræet også er præget af den syre vi i starten ikke opfattede. Måske hænger det sammen med 6 måneders lagring på 225 l store fade af portugisisk eg.

Vi tror ikke dette vil blive opfattet som en klassisk andevin, men vi mener bestemt godt at den kan ledsage en klassisk tilberedt and, med sødt og surt tilbehør - helt hen til de brunede kartofler - men særligt hvis der også er rødkål og asier til. En anden mulighed er at servere den til en dyreryg krydret med enebær, hvidløg og sorte peberkorn.
Det er en vin der arbejder godt med madens kompleksitet, fordi dens egen smagskompleksitet er så høj.

Bemærk: Iflg. dansk lovgivning er minimumsalderen for køb af denne vin 16 år.

Læs mere om Quinta do Roques
Facebook
×
Senest sete
Gemt
×
Vis alle