Indtast din søgning
 
TjekFind vine fra hele verden
TjekHurtig levering 1-4 hverdage på lagervarer
TjekTårnhøj kvalitet fra små producenter
MenuMenu
Luk

Importører

Arnakke Vinimport
Arnakke Vinimport blev grundlagt i 1984, dengang med fokus på import af vine fra Frankrig. Med tiden har porteføljen udviklet sig, og efterhånden er flere lande kommet til. I dag importerer vi også vine fra Australien, Italien, Spanien og Portugal, og vi holder løbende øje med nye interessante marker. Som en lille sjov bonusinfo kan nævnes, at Arnakke Vinimport var én af tre forhandlere, som var allerførst med at importere vine fra Australien til det danske marked.
Se vores vine
Barbera Vinimport
Som navnet antyder importeredes fortrinsvis rødvine lavet på barberadruen fra Piemonte i det nordlige Italien, men også vine frembragt på nebbiolodruen, bl.a. vine fra Barolo og Barbaresco suppleret med nogle af områdets fremragende hvide- og mousserende vine og andre skønne, men i Danmark mindre kendte druesorter. Siden har vi udvidet importen med vine fra Veneto: Amarone, Ripasso, Rosé. Fra Toscana med Chianti- og Brunellovine på sangiovesedruen samt udvalgte "super toscanere". I de sidste par år har vi udvidet med import fra Puglien og Sicilien, Alto Adige/Syd Tirol og Campagna. 
Se vores vine
Casa-Vino

Casa Vino fokuserer på vine fra Umbrien i Italien og Prosecco fra Asolo området i Veneto.

I mere end 10 år har vi har haft hus i Italien – I Umbrien med udsigt over søen - Lago Trasimeno. 

Casa Vino arbejder kun med vine fra lokale områder i  Italien, som vi har god erfaring med.

Se vores vine
Ck Vente Tout
Vi repræsenterer Stephane  WANTZ  Alsace, Chateau CORRENSON og Domaine Du Bon Remede  , Domaine Bicheron  Bourgogne  og Cave de Pazac , Colline Saint Jean. og Beau Mistral Rasteau Vi Har nu gennem 26 år stået inde for Deres kvalitetsvine og kun vine som vi kan stå inde for, ikke kun spot tilbud, men vine du kan få hele tiden,  Vine som du ikke kan finde i supermarkedet vi glæder  os til at præsentere dem for jer
Se vores vine
Copenhagen Wine Cellar
Copenhagen Wine Cellar er en nystartet virksomhed, der så dagens lys i 2020. Virksomheden består af to dele: en online vinhandel med fokus på spanske- og sydamerikanske kvalitetsvine og et vinklub-koncept, som er udviklet til dig, der bor i København eller omegn og drømmer om en vinkælder, men af den ene eller anden grund ikke har mulighed for at opbevare vinflasker optimalt.
Se vores vine
Rumænske Vine 
Se vores vine
GlobalWines

Konceptet er simpelt: Import af vin fra bønder som virkelig går op i deres værk. Oftest meget små vinhuse, som har vildt imponerende vin som man typisk ikke finder andre steder på de danske hylder.

En del af konceptet er også at prisen skal kunne måle sig med udlandet, trods højere afgifter og moms herhjemme. Vi ønsker ikke sindssyge tilbud eller vanvittige førpriser. Hos os får du en god pris allerede ved 1 flaske, enkelte flasker kan du mixe din egen kasse af 6 eller 12 forskellige flasker for at få den bedst mulige pris.

Se vores vine
NP Vin
NP Vin sælger vin af høj kvalitet til priser, hvor alle kan være med. Vi ønsker at skabe gode oplevelser og levere vin, hvor smagen afspejler den store kærlighed og passion, som vinbonden har lagt i vinproduktionen. Vi rejser selv rundt i Europa og finder mindre og mellemstore vingårde, hvor vi kan smage, at passionen og kærligheden til vindyrkningen har plantet sig i vinen. Der er ingen dyre mellemled, og vi kan derfor også levere vinene til en god pris. I vores sortiment finder I europæiske vine – primært fra Frankrig, Italien og Tyskland. Vores vine er unikke, og kan sjældent findes andre steder i Danmark.
Se vores vine
Solavine

SOLA VINE ejes af 2 vinelskere, der har sat sig for at berige danskerne med kvalitetsvin fra små vinproducenter. Producenter der lever og ånder for at skabe kvalitetsvin. Primært vine fra Spanien – men også udvalgte vine fra Sydtyskland, Portugal, Italien og Frankrig. Vore producenter laver deres egne vine med stor fokus på kvalitet. Ikke noget med bulk vine fra store kooperative virksomheder. Generelt elsker vi alle vine, men især de spanske vine har vundet vores hjerter. Spanien producerer så meget forskellig vin i fantastisk kvalitet til gode priser. Mange efterhånden også økologisk certificerede og enkelte veganerne.
 

Se vores vine
Sydafrika Vin
Det der adskiller Sydafrikas vinkultur fra andre landes, er 350 års vinproduktion kombineret med den nye verdens teknologi og nyskabelser. Denne sjældne kombination resulterer i komplekse og forfinede vine, der er let tilgængelige og meget frugtagtige, samtidig med at de besidder en vis stramhed og jordkarakter, der også forbindes med den ”gamle” verden. Sydafrikas vinområder er fordelt på en række regioner og distrikter. Hvert distrikt består af små wards med specifikke jordbundsforhold og stabile mesoklimaer, der resulterer i karakteristiske forskelle, når det gælder druesorter og vintyper som er fyldige og ensartede af høj kvalitet år efter år.
Se vores vine
Umbria Vine
Umbria vine har en forkærlighed for Montefalco i midten af Umbrien. Byen er kendt for vine på Trebbiano Spoletino og Sagrantino druen. Igennem mere end 20 er vi kommet i området, vi kender vinbønderne, deres vine og tilgang til produktionen. Nogle er med tiden blevet private venner. Abruzzo er på vej frem og vi er med i samarbejde med en mindre producent der lige som alle de øvrige har fokus på kvalitet frem for kvantitet.
Se vores vine
VinGuruen
VinGuruen har et fokus på egenimport fra mindre familieejet vinbønder, der går mere op i kvalitet end kvantitet. VinGuruen drives af Frederik Kondrup. Sortimentet dækker over europæiske vine: Bourgogne, Chianti, Barolo, Champagne og meget mere.
Se vores vine
Vinho
Vin med karakter - Vinho com Caratér
Vinho er eksperter i Portugisiske bordvine, port- og hedvine.
Se vores vine

Facebook
×
Senest sete
Gemt
×
Vis alle