Indtast din søgning
 
TjekFind vine fra hele verden
TjekHurtig levering 1-4 hverdage på lagervarer
TjekTårnhøj kvalitet fra små producenter
MenuMenu
Luk
Favorit
2019 Tofterup Brothers Nordspansk Tempranillo

2019 Tofterup Brothers Nordspansk Tempranillo

Varenr. GLW_10815
Se mere fra Tofterup Brothers
1 pr. fl.
89,00DKK
6 pr. fl.
75,00DKK
På lager, klar til levering
Forventet leveringstid: Lev. 1-2 dage
Mere info
Tofterup Brothers Nordspansk Tempranillo 2019 kommer fra deres serie af vine fra et område nord for Madrid, Castilla y León, som har ekstremt, kontinentalt klima. De varme dage giver god modenhed og de kolde nætter bevarer en forfriskende naturlig syre. Cordillera Cantábrica bjergkæden afskærer regionen for enhver maritim indflydelse fra det kolde og våde Atlanterhav. Dette giver både Rueda og Ribera del Duero et ekstremt kontinentalt klima, hvor forskellen når over 20°C mellem nat og dag. De barske forhold hjælper dog druerne til at beholde deres intense naturlige aroma. Alle vine i serien er fyldt på flaske på spansk vingård

Vinens farve er dyb rubinrød. Du finder intense aromaer af modne blommer og brombær, kombineret med lette noter af krydderurter og fennikel. En lille del af vinen har været fadlageret (20% i 12 måneder), hvilket resulterer i diskrete noter af vanilje og muskatnød, der er med til at give vinen kompleksitet. Området har meget varme dage og kolde nætter, der bevirker, at Tempranillo druen har en god fylde med let bidende tanniner, en forfriskende syre og masser af smag.

Tinto Fino fra Ribera del Duero differentierer sig fra Cencibel ved at have mere tannin, mere fylde og mere power. Stokkene er tørdyrket, dvs. uden kunstvanding og står i ét af de højest beliggende områder af Ribera del Duero, i 950 m højde. Druerne kommer fra samme lille landsby som Psi.

Stokkene er blandt områdets ældste (+80 år) og har med sit lave udbytte en meget høj koncentration. Det resulterer i små bær, og der bruges hele 1,3 kg. bær til én flaske vin. I denne Tempranillo/Tinto Fino er kun 20% af vinen fadlagret (12 måneder) for at bevare ungdommeligheden og frugtigheden i vinen, som gør den mere imødekommende.

Vinen passer godt til fx lasagne, hård ost og oksesteg.

Vinen kan nydes nu eller frem til 2026

Vinen holder 14% alkohol.
Facebook
×
Senest sete
Gemt
×
Vis alle